Ignorerer du din hund, når du kommer hjem?
Har du en hund, der hopper, gør eller slæber sit yndlingslegetøj frem, - når du kommer hjem? Skal du så ignorere din hund for at få lidt ro?
Mit korte svar er ”nej”. Virker det? Mit korte svar er ”ja”!
Sandsynligvis vil hunden over tid opgive at få din opmærksomhed og ”falde til ro”.
Hvorfor så ikke ignorere hunden, når det nu virker? For mig er det ikke nok, at en metode virker. Det er også vigtigt at vide, hvorfor metoden virker.
Videnskaben fortæller os, at hunde er sociale væsener også ift. mennesker, efter de som art har været domesticeret i måske 26.000 år. Det betyder, at ignorere du din hund, når du kommer hjem, straffer du din hund. Det er derfor, at det virker.
Og vi ved fra mennesker, at noget af den hårdeste straf er at få den kolde skulder. Når tavshed blandt mennesker bruges som kontrol og straf, kan det skabe stress og følelsesmæssigt trauma og i sidste ende også føre til fysisk sygdom.
Måske lidt overdrevet at tro, at det er det, der sker for din hund, hvis du KUN ignorerer hunden, når du kommer hjem. Det vil jeg godt indrømme.
Men er det nødvendigt? Nej! For når en adfærd kan ændres med straf, som det jo er at ignorere hunden, ellers ville det ikke virke. Så kan en adfærd også ændres med belønning.
Det fortæller videnskaben os, tørt og kedeligt? Nej vigtigt og relevant! Det handler simpelthen bare om, at adfærden påvirkes og formes af konsekvensen.
Får hunden ros for ønsket adfærd, eller ignoreres hunden for uønsket adfærd? I begge tilfælde vil du være i stand til at få en hund, der udviser den adfærd, som du ønsker
Jeg ved godt hvilken metode, at jeg foretrækker!
OBS: Min blog skal ses i en ramme, hvor ignorering er metoden. Det er derfor jeg skriver, "Mit KORTE svar er nej” til spørgsmålet, "skal du så ignorere din hund for at få lidt ro?" Jeg tænker f.eks. på praksis, hvor hunden får lov at bruge hele sit repertoire i flere minutter (op til timer), men bliver ignoreret og efterfølgende også ignoreret for at stoppe. Metoden bliver fortsat anbefalet og brugt som f.eks. beskrevet af hundelytteren, Jan Fennell, ifm metoden amichen bonding. Så her er forhåbentligt lidt stof til eftertanke!