Dig & Mig & Hund

3 weeks ago

Ignorerer du din hund? Her er, hvad du skal vide!

For mange hundeejere virker ignorering af hunden som en nem og skånsom metode til at ændre uønsket adfærd. Derfor burger mange metoden med de bedste intentioner. Man hæver ikke stemmen, og man bruger ingen fysisk straf. Det kan føles roligt og kontrolleret. Alligevel anbefaler jeg aldrig ignorering som en bevidst del af træningen, og det er der en god grund til. For ligesom dig og mig, hader hunde også at blive ignoreret.

Forestil dig, hvor frustrerende og ubehageligt det er for dig at blive vendt ryggen og ignoreret – hvor langt vil du gå for at få opmærksomhed igen? Det samme gælder for en hund, som også er et socialt væsen og har brug for kontakt og muligheden for at træffe egne valg. Det styrker hundens mentale velbefindende og reducerer stress.

Selvom ignorering kan synes effektiv, når man kun ser på den synlige adfærd, medfører det ofte negative konsekvenser bag facaden. Der er jo en god grund til, at metoden kan virke som et ”quick fix” og dermed tillokkende. At ignorere et socialt væsen som en hund er noget af den hårdeste straf, man kan give. Derfor er metoden ofte effektiv til hurtigt at ændre den uønskede adfærd.

Nu taler jeg selvfølgelig ikke om den helt almindelige hverdag, hvor vi af og til kommer til at ignorere hinanden, men hverdagen hvor metoden er systematisk ignorering. Prisen, det kommer med, kan være meget alvorlig. Når en hund systematisk bliver ignoreret, udsættes den for en hverdag, hvor den ikke kan forudsige, påvirke eller forstå sine omgivelser – hvilket betyder, at hunden udsættes for gentagen uforudsigelig stress.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved gentagen uforudsigelig stress?
Et dyreforsøg med mus viste, at netop denne type stress over længere tid ændrer både hjerne, hormonsystem og immunforsvar (Algamal et al., 2018). Disse ændringer kan forklare, hvorfor nogle (både mennesker og dyr) udvikler dybe stressreaktioner, der kan påvirke dem i lang tid efter – og i nogle tilfælde blive kroniske.

🧠 Hippocampus – hjernens “hukommelsescenter”
Hvad fandt man?
• Et vigtigt område i hippocampus, som hjælper os og hunde med at forstå omgivelserne og mærke forskel på fare og tryghed, blev mindre.
• Hjernen producerer også mindre af et stof, der normalt hjælper nervecellerne med at holde forbindelserne stærke og hjælper med at lære og huske.
Hvad betyder det?
• Når hippocampus bliver påvirket af stress, kan det blive svært at “slukke” for frygten, så både mennesker og hunde fortsat føler sig truede – selv når faren er væk.
Hvordan ser det ud hos hunde?
• En hund, der har oplevet mange uforudsigelige eller skræmmende situationer, kan blive meget vagtsom og nervøs – også i situationer, der ikke længere er farlige.

😨 Amygdala – hjernens “alarmcentral”
Hvad fandt man?
• Lige efter stress falder niveauet af nogle signalstoffer, som hjernen bruger til at sende beskeder og tilpasse sig.
Hvad betyder det?
• Amygdala styrer frygt og følelser. Når den bliver overbelastet og mister evnen til at tilpasse sig, kan det føre til langvarig angst og stærke reaktioner på små ting.
Hvordan ser det ud hos hunde?
• Det kan forklare, hvorfor nogle hunde reagerer voldsomt på lyde, fremmede mennesker eller nye steder – fordi hjernen konstant er på vagt og forventer fare.

🧪 HPA-aksen – kroppens stresssystem
Hvad fandt man?
• Niveauerne af stresshormoner i kroppen var lavere end normalt.
• Et stof, der hjælper med at regulere stress, var også lavere.
Hvad betyder det?
• Normalt stiger stresshormoner, når vi udsættes for stress, og falder så igen. Her ser man, at systemet er “udmattet” og reagerer ikke som det skal. Det gør kroppen mere sårbar.
Hvordan ser det ud hos hunde?
• En hund, der har været gentagen uforudsigelig stress, kan få et stresssystem, der enten overreagerer eller slet ikke reagerer. Det kan vise sig som:
o Meget frygt eller ligegyldighed
o Søvnproblemer
o Uforklarlige maveproblemer
o Dårlig sårheling og svækket immunforsvar

🦠 Inflammation – kroppens alarmberedskab
Hvad fandt man?
• Der var flere stoffer, der kan skabe betændelse i kroppen. Det gør kroppen og hjernen mere følsomme og kan påvirke humøret negativt.
Hvad betyder det?
• Kroppen er konstant “på vagt”, hvilket kan skade både krop og hjerne over tid.
Hvordan ser det ud hos hunde?
• Gentagen uforudsigelig stress kan svække immunforsvaret og gøre hunden mere modtagelig for sygdomme. Hunden kan virke trist, træt eller ændre sin appetit og adfærd.

Selvom det kan virke som en nem og skånsom måde, er der mange gode grunde til, at det ikke er en god ide, at du bevidst ignorerer din hund.

At ignorere en hund som træningsmetode kan måske hurtigt ændre den synlige adfærd, men prisen bag facaden kan være betydelig – med stress, angst og langvarige ændringer i både hjerne og krop. Gentagen uforudsigelig stress kan gøre det svært for hunden at føle sig tryg og føre til både adfærds- og helbredsproblemer.

Derfor er det vigtigt at gå dybere end blot overfladen og prøve at forstå, hvad der virkelig ligger bag den uønskede adfærd og sætte ind der. Når hunden får mulighed for at samarbejde frem for bare at adlyde, vokser både tilliden og trivslen.

Det handler ikke om at gøre altid perfekt eller at give hunden magten – det handler om at skabe en tryg relation, hvor læring og forståelse går begge veje.

Ved at arbejde med hundens trivsel på en langsigtet og etisk måde hjælper vi den til at føle sig tryg igen og skaber et stærkt, tillidsfuldt samarbejde. Ignorering som straf er ikke bare hårdt – det kan have alvorlige konsekvenser. Hunden er et socialt væsen, der har brug for kontakt og muligheden for at træffe egne valg. Det styrker hundens mentale velbefindende og reducerer stress.

Det er altid værd at vælge respekt og omsorg fremfor hurtige løsninger.

Og husk, det er helt okay at lave fejl, det gør vi alle sammen. Det vigtigste er, at vi forsøger at lære og forstå vores hunde bedre hver dag.

Kilde:
Algamal, M. M., Ojo, J. O., Lungmus, C. P., Muza, P., Cammarata, C., Owens, M. J., Mouzon, B. C., Diamond, D. M., Mullan, M., & Crawford, F. (2018). Chronic hippocampal abnormalities and blunted HPA axis in an animal model of repeated unpredictable stress. Frontiers in Behavioral Neuroscience, 12, 150. doi.org/10.3389/fnbeh.2018.00150

Husk:
Det kræver fagprofessionel viden og indsigt at kunne se bag adfærd, analysere den og forstå, hvorfor hunden handler, som den gør. Hvis du oplever adfærdsproblemer, så book et uforpligtende onlinemøde: digmighund.dk/book-traening/ – jeg vil SÅ gerne hjælpe! 🐶💕 ... See MoreSee Less

Dig & Mig & Hund

2 months ago

Når hunden er alene hjemme: Naturlig stress eller et problem?

At efterlade sin hund alene hjemme er for mange ejere en nødvendighed i hverdagen. Men det er vigtigt at forstå, hvad der egentlig sker, når hunden bliver adskilt fra sin familie – og hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om lydighed eller "at vænne sig til det".

Separation skaber stress – og det er helt naturligt
En følelsesmæssig stabil hund vil ofte opleve en vis grad af stress, når den er alene. Det skyldes, at hunde – som sociale dyr – er evolutionært indstillet på at være en del af en gruppe. At blive adskilt fra sin sociale flok er i naturen en potentiel fare, og derfor reagerer kroppen med at aktivere sine stresssystemer.

Forskning peger på (Boitani & Ciucci, 1995; Majumder et al., 2014) at omkring 50% af alle fritlevende hunde tilbringer hele deres liv i tæt samvær med deres familiegruppe. De hunde, der vælger at forlade familien, gør det typisk omkring 13-måneders alderen.

Men det betyder ikke, at vi aldrig må lade vores hunde være alene. Det betyder blot, at vi skal anerkende, at det for de fleste hunde ikke er en neutral oplevelse. Derfor bør det håndteres med omtanke. Hunden er ikke forkælet, og den har ikke misforstået sin rolle i familien – det handler i stedet om biologiske behov, social tilknytning og følelsen af tryghed.

Hvad sker der i kroppen?
Når en hund efterlades alene, aktiveres kroppens stresssystemer – blandt andet det sympatiske nervesystem og HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen). Kroppen forbereder sig på at håndtere det, den oplever som en udfordrende situation. Det kan føre til øget hjerterytme, hurtigere vejrtrækning, øget blodtryk og et forhøjet stressniveau i blodet.

Herefter kan der ske to ting

Tilpasning: Hunden vænner sig til situationen. Den kan stadig spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd. Den genvinder sin balance og fungerer trods adskillelsen.

Eskalation: Hvis hunden ikke formår at tilpasse sig, begynder stressen at tage over. I en undersøgelse blandt hunde med separationsrelaterede problemer fandt forskere (de Assis et al., 2020), at følgende symptomer var blandt de mest udbredte:

Overdreven gøen eller hylen – 78%
Depression – 53%
Destruktiv adfærd (f.eks. tygge i møbler eller døre) – 45%
Urenlighed – 28% (urin), 20% (afføring)

Disse symptomer er ikke blot adfærdsproblemer – de kan være udtryk for dybere og biologiske forandringer i hjernen som følge af vedvarende stress.

Når en hund udsættes for langvarig stress, begynder hjernen at omstrukturere sig for at beskytte sig selv – et fænomen, der er veldokumenteret hos pattedyr (McEwen & Akil, 2020). Det medfører ændringer i hjernens funktion og adfærd, og hunden kan komme til at virke:

Rastløs eller anspændt
Mindre følelsesmæssigt stabil
Mere negativ eller “pessimistisk” i sin vurdering af situationer

Disse reaktioner er ikke et resultat af ulydighed, men af hjernens forsøg på at håndtere og overleve stress. Derfor er det vigtigt at fokusere på at hjælpe hundens hjerne med at hele og genoprette balance – ikke blot forsøge at ændre adfærden gennem træning alene.

Den stille lidelse – den depressive reaktion
En særlig vigtig – og ofte overset – reaktion hos hunde med separationsproblemer er den depressive tilstand. Hvor nogle hunde reagerer meget tydeligt med gøen, hylen eller destruktiv adfærd, kan andre i stedet lukke næsten helt ned og måske bare virke stille. Men bag det rolige ydre kan der gemme sig separationsrelateret stress i en mere passiv form.

Netop denne type reaktion bliver let overset, fordi vi ofte forbinder “ro” med trivsel. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fraværet af udadreagerende adfærd ikke nødvendigvis er et tegn på, at hunden har det godt – det kan tværtimod være et udtryk for opgivenhed og indre uro.

👉 Her er en god tommelfingerregel: Hvis hunden stadig kan spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd, er det et tegn på, at den har tilpasset sig situationen og ikke befinder sig i en depressiv tilstand.

Så læg mærke til hundens generelle trivsel – også når den bare virker "rolig". Det er ikke altid tegn på, at alt er okay.

Alene hjemme-træning er langtfra et quick fix
Når vi arbejder med alene-hjemme-problemer, skal vi være realistiske: Det bliver nok aldrig hundens yndlingssituation. Og det er helt okay. Målet er ikke, at hunden skal elske at være alene – men at den følelsesmæssigt lærer at acceptere det og kan føle sig tryg nok til at slappe af.

Det er samtidig vigtigt at respektere, at hunde er forskellige, og at der er forskellige årsager til alene-hjemme-problemer. Nogle tilpasser sig derfor hurtigt, andre har brug for tid.

Det handler om balance og respekt
At lade sin hund være alene er en del af det moderne liv, men det bør gøres med forståelse og respekt for hundens behov. Ved at anerkende, at adskillelse er en reel stressfaktor – og ikke bare “dårlig opførsel” – tager vi det første skridt mod en tryg og velfungerende alene-hjemme-rutine.

Kilder:
Boitani, L., Ciucci, P. (1995). Comparative social ecology of feral dogs and wolves. Ethology Ecology & Evolution, Vol. 7, pp. 49-72
Paul, M., Sen Majumder, S., Bhadra, A. (2014). Grandmotherly care: a case study in Indian free-ranging dogs. Journal of Ethology, Vol. 32, pp. 75–82
de Assis, L. S., Matos, R., Pike, T. W., Burman, O. H. P., & Mills, D. S. (2020). Developing diagnostic frameworks in veterinary behavioral medicine: Disambiguating separation related problems in dogs. Frontiers in Veterinary Science, VOL 6, p. 499
McEwen, BS., Akil, H. (2020). Revisiting the stress concept: implications for affective disorders. Journal of Neuroscience, vol. 40, no. 1, pp. 12–21

Har du en hund, der har svært ved at være alene?
Så husk, at du ikke er alene – og at der findes hjælp. Alene-hjemme-problemer er almindelige, men med tålmodighed, forståelse og den rette tilgang kan langt de fleste hunde lære at klare sig fint i korte perioder uden selskab.

Vær opmærksom på:
Det kræver det fagprofessionel viden og indsigt at kunne se bag adfærd, analysere den og forstå, hvorfor hunden handler, som den gør. Hvis du oplever adfærdsproblemer, så book et uforpligtende onlinemøde: digmighund.dk/book-traening/ – jeg vil SÅ gerne hjælpe! 🐶💕

❤️ Har du brug for støtte og konkrete råd til, hvordan du hjælper din hund trygt igennem alene hjemme-træningen?
Så læs blogindlægget:
👉 "Det skulle jeg aldrig have gjort!" digmighund.dk/separationsangst-hvad-virker-og-hvad-boer-du-undgaa/
Her sætter jeg fokus på den tvivl og usikkerhed, mange hundeejere står med – og hvorfor det faktisk kræver mod at vælge den langsomme og hundevenlige vej.
Det handler ikke om at forkæle – men om at forstå og støtte din hund der, hvor den er. 🐾💙 ... See MoreSee Less