Er du bekymret, fordi din hund gør eller knurrer ad andre hunde og mennesker på jeres vej? Savner du de dejlige oplevelser, som du drømte om, da du besluttede dig for at få hund? Med bred faglig viden inden for hundeadfærd og træning, hjælper jeg dig med at få en harmonisk hverdag sammen med din hund.
Viden om hundeadfærd og træning er et område i rivende udvikling. Derfor holder jeg mig løbende opdateret med den nyeste viden og er på nuværende tidspunkt i gang med videreuddannelse som certificeret Carefree Companion-educator.
Jeg tilbyder den bedste hjælp til dig og din hund - baseret på solid faglig viden. Ligegyldigt hvilket problem, du har med din hund, er du velkommen til at booke et gratis uforpligtende onlinemøde.
Forskningsbaseret, effektiv og etisk forbedring af livskvaliteten for hunde og deres mennesker
Vi har fået hjælp
Jeg glædeligt overrasket over, hvor hurtigt, træningen har givet resultater for mig og Theis. Vi har fået øvelser til at forebygge reaktiv adfærd, såvel som redskaber når vi pludselig befinder os i en situation, som er for svær for Theis at håndtere. Onlineformatet har givet mig mulighed for at tage tingene i mit eget tempo, og at gå tilbage og gense videoerne efter behov.
Sidse Ibsen-from
onlineforløb
Det har hjulpet, at du er der hele tiden. Jeg har løbende kunnet skrive og sende videoer. Hvis jeg skulle vente til vi mødtes ugen efter, - så var der ikke den samme glæde at kunne vise, hvordan det er i situationerne. Der har nogen gange gået lang tid imellem vores onlinemøder, så jeg har haft god tid. Jeg føler, at vi nu er klar til et hold!
Stinne Andersen
Onlineforløb
Meget bedre til at aflæse Calvin
Hermed siger Calvin og jeg 1000 tak for det forløb du har taget os igennem. Din altid positive tilgang er meget smittende og din måde at forklare det jeg oplever, så jeg kan se og forstå det fra Calvins perspektiv, har været meget lærerigt. Din evne til at dele mine udfordringer op i mindre overskuelige bidder, og i passende tempo introducere de ændringer og nye tiltag som jeg skulle arbejde med, har været en super god oplevelse. Jeg synes stadig det kan være en stor opgave at have en reaktiv hund, men du sagde til mig fra starten at det ville blive et langt forløb. Jeg er, takket være dig, blevet meget mere opmærksom på hvordan jeg kan aflæse Calvin og være på forkant med situationen. Dine helt konkrete lege til at bruge undervejs på "Den gode gåtur" gør, at jeg føler mig godt rustet til at fortsætte arbejdet sammen med Calvin.
Merete Christoffersen
Onlineforløb
Skøn tilbagemelding fra Morten og Rikke Christensen, se mere om forløbet her:
Dette onlineforløb har lært både Murphy og os en masse nyt.
På eftermiddagsturen idag, gik Murphy forbi en hund på 2 meters afstand uden problemer. Det havde han ikke kunne uden Whiplash turn, tillid og ro, som vi har lært gennem Rikke. Til online møderne forstod hun at gribe os hvor vi var, når vi var fortabte og når vi var gladest.
Vi er enormt stolte, af den udvikling Murphy har haft over de sidste måneder
❤🐶
Morten og Rikke Christensen
Onlineforløb
Yannis og jeg har nu gennemført 5 formiddage med begynder-rally med meget positiv fremgang. Vi har lavet ankomst til hundeklubben som en øvelse, hvor jeg har brugt snusemåtter, whiplash turn og god tid inden de andre møder op, og jeg er meget positivt overrasket - det samme er vores instruktør. Og som en sidegevinst tager han imod læring uden stress - YES
Mona Bundgaard
Læring uden stress
Tusind tak til Sidse Ibsen-from for endnu en fantastisk tilbagemelding:
"...jeg kan se varige, positive ændringer ved både Theis og mig selv.
I dag har vi gået eftermiddagstur i et villakvarter, med hunde i haver og på plæner. Theis var i lang, løs line på fortovet, og dér holdt han sig, glad og rolig, mens han rapporterede tilbage til mig med korte mellemrum og fik en guf for at gå så pænt. Ingen uro, piben eller stram snor. Er så tilfreds med min gode bulldozer "
Sidse Ibsen-from
Den gode gåtur
Vi er blevet så gode til at gå ture og klare udfordringerne. Jeg har flere redskaber i værktøjskassen. Du har virkelig hjulpet os. Og jeg er så vild med din positive tilgang. Du er fantastisk til feedback. Selv når øvelsen er helt håbløs giver du positiv kritik som kan bruges. Du forstærker positiv adfærd hos hundene, men du bruger også samme trick på mennesker og det virker. Jeg er vild med dit grin og den glæde du kommer med. Din legende tilgang skøn.
Marianne Holm Zeuthen
Skøn legende tilgang
Jeg synes, at det har været fint. Laddie har på knap tre måneder gået frem med stormskridt. Fra at være alene 6 sekunder og kravle på væggene, han kunne slet ikke have i hovedet at han skulle være alene. Nu kan jeg tage hoveddørsnøgler, sko, jakke og gå i perlegruset.
Det har været rart, at der er en plan hver dag. Det har virkelig båret frugt. Jeg har en meget mere afbalanceret hund. Det har stor betydning med tilbagemeldingen. Rikke stiller spørgsmål, f.eks. hvor hurtigt falder Laddie til ro. Det husker jeg at observere næste gang. Jeg har nu fået mod på at træne videre alene.
Jeg har fået nogle sjove lege herunder tallerkenleg, som har været sjovt og støttet op omkring alene-hjemme træningen.
Jeg synes, at det har været et super godt forløb!
Anni Mackenzie Hornhaver
Separationsangst
Jeg er normalt ikke tilhænger af online hundetræning. Men på din måde, med at det bliver et kursusforløb over flere uger hvor kurset handler om et specifikt træningsproblem eller, og at man skal lægge videoer ud hvor du netop kan se hvad hund og ejer gør, så godt som muligt i hvert fald. Så er jeg faktisk positivt overrasket over metoden. Dit kursuskoncept gør det bare nemmere og mere forståeligt som hundeejer, end hvis det kun var et weekendkursus. For på denne måde her får man opgaverne stille og roligt ind hen over nogle uger. Jeg giver kurset og dig Rikke, fulde 5 stjerner.
Christina Schuldt
onlineforløb
Vi begyndte at gå ture med hundene hver for sig, og øvelserne Rikke gav os allerede den første uge gjorde en kæmpe forskel for begge hunde, og vi bruger disse øvelser hver eneste dag på vores ture.
Hanne Lüchow
En kæmpe forskel
Har du en hund,
der nemt stresser?
Så er her hjælp til dig
Træningsprogrammet er helt gratis, det er genialt for alle hunde, der viser uønskede stressreaktioner: trækker på gåturen, gør af andre hunde, udviser ressourceforsvar, hopper op ad gæster eller f.eks. bare vil hilse vildt på alt og alle, de møder på deres vej. Og hvor du synes, at du har prøvet alt!
Når hunden er alene hjemme: Naturlig stress eller et problem?
At efterlade sin hund alene hjemme er for mange ejere en nødvendighed i hverdagen. Men det er vigtigt at forstå, hvad der egentlig sker, når hunden bliver adskilt fra sin familie – og hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om lydighed eller "at vænne sig til det".
Separation skaber stress – og det er helt naturligt En følelsesmæssig stabil hund vil ofte opleve en vis grad af stress, når den er alene. Det skyldes, at hunde – som sociale dyr – er evolutionært indstillet på at være en del af en gruppe. At blive adskilt fra sin sociale flok er i naturen en potentiel fare, og derfor reagerer kroppen med at aktivere sine stresssystemer.
Forskning peger på (Boitani & Ciucci, 1995; Majumder et al., 2014) at omkring 50% af alle fritlevende hunde tilbringer hele deres liv i tæt samvær med deres familiegruppe. De hunde, der vælger at forlade familien, gør det typisk omkring 13-måneders alderen.
Men det betyder ikke, at vi aldrig må lade vores hunde være alene. Det betyder blot, at vi skal anerkende, at det for de fleste hunde ikke er en neutral oplevelse. Derfor bør det håndteres med omtanke. Hunden er ikke forkælet, og den har ikke misforstået sin rolle i familien – det handler i stedet om biologiske behov, social tilknytning og følelsen af tryghed.
Hvad sker der i kroppen? Når en hund efterlades alene, aktiveres kroppens stresssystemer – blandt andet det sympatiske nervesystem og HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen). Kroppen forbereder sig på at håndtere det, den oplever som en udfordrende situation. Det kan føre til øget hjerterytme, hurtigere vejrtrækning, øget blodtryk og et forhøjet stressniveau i blodet.
Herefter kan der ske to ting
Tilpasning: Hunden vænner sig til situationen. Den kan stadig spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd. Den genvinder sin balance og fungerer trods adskillelsen.
Eskalation: Hvis hunden ikke formår at tilpasse sig, begynder stressen at tage over. I en undersøgelse blandt hunde med separationsrelaterede problemer fandt forskere (de Assis et al., 2020), at følgende symptomer var blandt de mest udbredte:
Overdreven gøen eller hylen – 78% Depression – 53% Destruktiv adfærd (f.eks. tygge i møbler eller døre) – 45% Urenlighed – 28% (urin), 20% (afføring)
Disse symptomer er ikke blot adfærdsproblemer – de kan være udtryk for dybere og biologiske forandringer i hjernen som følge af vedvarende stress.
Når en hund udsættes for langvarig stress, begynder hjernen at omstrukturere sig for at beskytte sig selv – et fænomen, der er veldokumenteret hos pattedyr (McEwen & Akil, 2020). Det medfører ændringer i hjernens funktion og adfærd, og hunden kan komme til at virke:
Rastløs eller anspændt Mindre følelsesmæssigt stabil Mere negativ eller “pessimistisk” i sin vurdering af situationer
Disse reaktioner er ikke et resultat af ulydighed, men af hjernens forsøg på at håndtere og overleve stress. Derfor er det vigtigt at fokusere på at hjælpe hundens hjerne med at hele og genoprette balance – ikke blot forsøge at ændre adfærden gennem træning alene.
Den stille lidelse – den depressive reaktion En særlig vigtig – og ofte overset – reaktion hos hunde med separationsproblemer er den depressive tilstand. Hvor nogle hunde reagerer meget tydeligt med gøen, hylen eller destruktiv adfærd, kan andre i stedet lukke næsten helt ned og måske bare virke stille. Men bag det rolige ydre kan der gemme sig separationsrelateret stress i en mere passiv form.
Netop denne type reaktion bliver let overset, fordi vi ofte forbinder “ro” med trivsel. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fraværet af udadreagerende adfærd ikke nødvendigvis er et tegn på, at hunden har det godt – det kan tværtimod være et udtryk for opgivenhed og indre uro.
👉 Her er en god tommelfingerregel: Hvis hunden stadig kan spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd, er det et tegn på, at den har tilpasset sig situationen og ikke befinder sig i en depressiv tilstand.
Så læg mærke til hundens generelle trivsel – også når den bare virker "rolig". Det er ikke altid tegn på, at alt er okay.
Alene hjemme-træning er langtfra et quick fix Når vi arbejder med alene-hjemme-problemer, skal vi være realistiske: Det bliver nok aldrig hundens yndlingssituation. Og det er helt okay. Målet er ikke, at hunden skal elske at være alene – men at den følelsesmæssigt lærer at acceptere det og kan føle sig tryg nok til at slappe af.
Det er samtidig vigtigt at respektere, at hunde er forskellige, og at der er forskellige årsager til alene-hjemme-problemer. Nogle tilpasser sig derfor hurtigt, andre har brug for tid.
Det handler om balance og respekt At lade sin hund være alene er en del af det moderne liv, men det bør gøres med forståelse og respekt for hundens behov. Ved at anerkende, at adskillelse er en reel stressfaktor – og ikke bare “dårlig opførsel” – tager vi det første skridt mod en tryg og velfungerende alene-hjemme-rutine.
Kilder: Boitani, L., Ciucci, P. (1995). Comparative social ecology of feral dogs and wolves. Ethology Ecology & Evolution, Vol. 7, pp. 49-72 Paul, M., Sen Majumder, S., Bhadra, A. (2014). Grandmotherly care: a case study in Indian free-ranging dogs. Journal of Ethology, Vol. 32, pp. 75–82 de Assis, L. S., Matos, R., Pike, T. W., Burman, O. H. P., & Mills, D. S. (2020). Developing diagnostic frameworks in veterinary behavioral medicine: Disambiguating separation related problems in dogs. Frontiers in Veterinary Science, VOL 6, p. 499 McEwen, BS., Akil, H. (2020). Revisiting the stress concept: implications for affective disorders. Journal of Neuroscience, vol. 40, no. 1, pp. 12–21
Har du en hund, der har svært ved at være alene? Så husk, at du ikke er alene – og at der findes hjælp. Alene-hjemme-problemer er almindelige, men med tålmodighed, forståelse og den rette tilgang kan langt de fleste hunde lære at klare sig fint i korte perioder uden selskab.
Vær opmærksom på: Det kræver det fagprofessionel viden og indsigt at kunne se bag adfærd, analysere den og forstå, hvorfor hunden handler, som den gør. Hvis du oplever adfærdsproblemer, så book et uforpligtende onlinemøde: digmighund.dk/book-traening/ – jeg vil SÅ gerne hjælpe! 🐶💕
❤️ Har du brug for støtte og konkrete råd til, hvordan du hjælper din hund trygt igennem alene hjemme-træningen? Så læs blogindlægget: 👉 "Det skulle jeg aldrig have gjort!" digmighund.dk/separationsangst-hvad-virker-og-hvad-boer-du-undgaa/ Her sætter jeg fokus på den tvivl og usikkerhed, mange hundeejere står med – og hvorfor det faktisk kræver mod at vælge den langsomme og hundevenlige vej. Det handler ikke om at forkæle – men om at forstå og støtte din hund der, hvor den er. 🐾💙 ... See MoreSee Less
Efter mødet med en frisk ung, men dog døv golden 🤷 Coco synes, det var hyggeligt 👌 Milo blev virkelig utryg, og gjorde alt for at gøre sig så lille som muligt 💙 Så er der intet så godt som en god mental pause 🙏 ... See MoreSee Less
Bare fordi vi kan 😂❤️🐾 ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook
Når hunden er alene hjemme: Naturlig stress eller et problem?
At efterlade sin hund alene hjemme er for mange ejere en nødvendighed i hverdagen. Men det er vigtigt at forstå, hvad der egentlig sker, når hunden bliver adskilt fra sin familie – og hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om lydighed eller "at vænne sig til det".
Separation skaber stress – og det er helt naturligt
En følelsesmæssig stabil hund vil ofte opleve en vis grad af stress, når den er alene. Det skyldes, at hunde – som sociale dyr – er evolutionært indstillet på at være en del af en gruppe. At blive adskilt fra sin sociale flok er i naturen en potentiel fare, og derfor reagerer kroppen med at aktivere sine stresssystemer.
Forskning peger på (Boitani & Ciucci, 1995; Majumder et al., 2014) at omkring 50% af alle fritlevende hunde tilbringer hele deres liv i tæt samvær med deres familiegruppe. De hunde, der vælger at forlade familien, gør det typisk omkring 13-måneders alderen.
Men det betyder ikke, at vi aldrig må lade vores hunde være alene. Det betyder blot, at vi skal anerkende, at det for de fleste hunde ikke er en neutral oplevelse. Derfor bør det håndteres med omtanke. Hunden er ikke forkælet, og den har ikke misforstået sin rolle i familien – det handler i stedet om biologiske behov, social tilknytning og følelsen af tryghed.
Hvad sker der i kroppen?
Når en hund efterlades alene, aktiveres kroppens stresssystemer – blandt andet det sympatiske nervesystem og HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen). Kroppen forbereder sig på at håndtere det, den oplever som en udfordrende situation. Det kan føre til øget hjerterytme, hurtigere vejrtrækning, øget blodtryk og et forhøjet stressniveau i blodet.
Herefter kan der ske to ting
Tilpasning: Hunden vænner sig til situationen. Den kan stadig spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd. Den genvinder sin balance og fungerer trods adskillelsen.
Eskalation: Hvis hunden ikke formår at tilpasse sig, begynder stressen at tage over. I en undersøgelse blandt hunde med separationsrelaterede problemer fandt forskere (de Assis et al., 2020), at følgende symptomer var blandt de mest udbredte:
Overdreven gøen eller hylen – 78%
Depression – 53%
Destruktiv adfærd (f.eks. tygge i møbler eller døre) – 45%
Urenlighed – 28% (urin), 20% (afføring)
Disse symptomer er ikke blot adfærdsproblemer – de kan være udtryk for dybere og biologiske forandringer i hjernen som følge af vedvarende stress.
Når en hund udsættes for langvarig stress, begynder hjernen at omstrukturere sig for at beskytte sig selv – et fænomen, der er veldokumenteret hos pattedyr (McEwen & Akil, 2020). Det medfører ændringer i hjernens funktion og adfærd, og hunden kan komme til at virke:
Rastløs eller anspændt
Mindre følelsesmæssigt stabil
Mere negativ eller “pessimistisk” i sin vurdering af situationer
Disse reaktioner er ikke et resultat af ulydighed, men af hjernens forsøg på at håndtere og overleve stress. Derfor er det vigtigt at fokusere på at hjælpe hundens hjerne med at hele og genoprette balance – ikke blot forsøge at ændre adfærden gennem træning alene.
Den stille lidelse – den depressive reaktion
En særlig vigtig – og ofte overset – reaktion hos hunde med separationsproblemer er den depressive tilstand. Hvor nogle hunde reagerer meget tydeligt med gøen, hylen eller destruktiv adfærd, kan andre i stedet lukke næsten helt ned og måske bare virke stille. Men bag det rolige ydre kan der gemme sig separationsrelateret stress i en mere passiv form.
Netop denne type reaktion bliver let overset, fordi vi ofte forbinder “ro” med trivsel. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fraværet af udadreagerende adfærd ikke nødvendigvis er et tegn på, at hunden har det godt – det kan tværtimod være et udtryk for opgivenhed og indre uro.
👉 Her er en god tommelfingerregel: Hvis hunden stadig kan spise, drikke, lege, sove og udvise nysgerrig adfærd, er det et tegn på, at den har tilpasset sig situationen og ikke befinder sig i en depressiv tilstand.
Så læg mærke til hundens generelle trivsel – også når den bare virker "rolig". Det er ikke altid tegn på, at alt er okay.
Alene hjemme-træning er langtfra et quick fix
Når vi arbejder med alene-hjemme-problemer, skal vi være realistiske: Det bliver nok aldrig hundens yndlingssituation. Og det er helt okay. Målet er ikke, at hunden skal elske at være alene – men at den følelsesmæssigt lærer at acceptere det og kan føle sig tryg nok til at slappe af.
Det er samtidig vigtigt at respektere, at hunde er forskellige, og at der er forskellige årsager til alene-hjemme-problemer. Nogle tilpasser sig derfor hurtigt, andre har brug for tid.
Det handler om balance og respekt
At lade sin hund være alene er en del af det moderne liv, men det bør gøres med forståelse og respekt for hundens behov. Ved at anerkende, at adskillelse er en reel stressfaktor – og ikke bare “dårlig opførsel” – tager vi det første skridt mod en tryg og velfungerende alene-hjemme-rutine.
Kilder:
Boitani, L., Ciucci, P. (1995). Comparative social ecology of feral dogs and wolves. Ethology Ecology & Evolution, Vol. 7, pp. 49-72
Paul, M., Sen Majumder, S., Bhadra, A. (2014). Grandmotherly care: a case study in Indian free-ranging dogs. Journal of Ethology, Vol. 32, pp. 75–82
de Assis, L. S., Matos, R., Pike, T. W., Burman, O. H. P., & Mills, D. S. (2020). Developing diagnostic frameworks in veterinary behavioral medicine: Disambiguating separation related problems in dogs. Frontiers in Veterinary Science, VOL 6, p. 499
McEwen, BS., Akil, H. (2020). Revisiting the stress concept: implications for affective disorders. Journal of Neuroscience, vol. 40, no. 1, pp. 12–21
Har du en hund, der har svært ved at være alene?
Så husk, at du ikke er alene – og at der findes hjælp. Alene-hjemme-problemer er almindelige, men med tålmodighed, forståelse og den rette tilgang kan langt de fleste hunde lære at klare sig fint i korte perioder uden selskab.
Vær opmærksom på:
Det kræver det fagprofessionel viden og indsigt at kunne se bag adfærd, analysere den og forstå, hvorfor hunden handler, som den gør. Hvis du oplever adfærdsproblemer, så book et uforpligtende onlinemøde: digmighund.dk/book-traening/ – jeg vil SÅ gerne hjælpe! 🐶💕
❤️ Har du brug for støtte og konkrete råd til, hvordan du hjælper din hund trygt igennem alene hjemme-træningen?
Så læs blogindlægget:
👉 "Det skulle jeg aldrig have gjort!" digmighund.dk/separationsangst-hvad-virker-og-hvad-boer-du-undgaa/
Her sætter jeg fokus på den tvivl og usikkerhed, mange hundeejere står med – og hvorfor det faktisk kræver mod at vælge den langsomme og hundevenlige vej.
Det handler ikke om at forkæle – men om at forstå og støtte din hund der, hvor den er. 🐾💙 ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
Efter mødet med en frisk ung, men dog døv golden 🤷 Coco synes, det var hyggeligt 👌 Milo blev virkelig utryg, og gjorde alt for at gøre sig så lille som muligt 💙 Så er der intet så godt som en god mental pause 🙏 ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook